Danferie - Udlejning af feriehuse

Udlejning af feriehuse direkte ved havet til fornuftige priser

Fjaltring Ferieby | Holmsland Klitby | Læsø Ferieby | Home | Kontakt



Fjaltring Ferieby - Midt i naturen

Fjaltring Ferieby ligger stille og fredeligt midt i naturen. På den ene side havet og klitterne. På de tre andre sider smukke kuperede marker. I Fjaltring kan du opleve det fantastiske lys, som også Skagen er så kendt for. Fjaltring By har derfor gennem tiden tiltrukket mange kunstnere.

Fjaltring Ferieby er opført i 80'erne. Feriebyen består af 25 store feriehuse fordelt på 5 cirkler(Hus 6-30), "Gadehus" (hus 2-5) - en genopbygget bondegård med 4 boliger samt "Hallhuset" (Hus nr. 1) - et genopbygget bondehus med en helt speciel beliggenhed midt i de fredede klitter - direkte til Vesterhavet.

Der er internetforbindelse i svømmehallen og udendørsarealet omkring svømmehallen.
Hunde er velkomne i Fjaltring Ferieby (max 2 hunde pr. hus).

Badestranden hører til vestkystens bedste med høfder, der giver en bred, børnevenlig strand og mulighed for fiskeri. Er du heldig, kan du finde rav på stranden.. Bilkørsel på stranden er ikke tilladt. Fjaltring er således stedet for dig, som holder af den ægte, vestjyske natur med nogen afstand til "masseturismen". Samtidig er Fjaltring Ferieby børnevenlig med mini-vandland, hoppepude og gynger.

Indkøbsmuligheder
Fjaltring Supermarked 2 km fra feriebyen. Supermarkedet har et stort udvalg af specialvarer, ligesom det har frisk bagerbrød hver dag. Supermarkedet har posthus, apoteksudsalg og er forhandler af tips og Lotto. Nærmeste større indkøbsbyer er Lemvig og Holstebro.

Lystfiskeri
Der er gode muligheder for lystfiskeri i området. Man kan fiske direkte fra høften ved Fjaltring Ferieby, men der er også mulighed fra havnen i Torsminde samt i åer og Put & Take søer.
Normalt skal man anskaffe et fiskekort, men det skal man ikke for børn og pensionister.

Gode spisesteder i nærheden.
Fyrmesterstuen ved Bovbjerg fyr har cafe i dagtimerne. Ønsker man en restaurant med aftensåbent, er der gode spisesteder både i Thorsminde, Lemvig og Thyborøn, hvor der blandt andet er nogle fortræffelige fiskerestauranter.

Tæt på det hele
Selvom Fjaltring Ferieby ligger i den ægte uspolerede vestjyske natur er der kort afstand til en række af Jyllands berømte turistattraktioner.



Kørevejledning:
Fjaltring by ligger på en sidevej til hovedvej 181 mellem Thorsminde og Lemvig.
Fra Fjaltring følges skiltene mod Fjaltring Ferieby.

Fjaltring Ferieby
Klik på kortet for rutebeskrivelse hos krak.dk